Teir horvnu kirkjubøstólarnir

Kap.26

Hvussu nógvir kirkjubøstólar eru, og hvar eru teir flestu? s.116

Kap.27

Hvussu ætlar Kári at finna útav, hvør tjódurin er? Greid frá, hvørja ætlan hann hevur. s.119

Kap.28

Hvussu fáa teir fýra vinmennirnir at vita, hvør hevur bílagt ein T/L trygdarlykil, og hvat má Kári leita ígjøgnum, fyri at finna bústadin? s.121-123

Kap.29

Nú fara tey sundur í tveir bólkar. Hvør fer at fylgja sporinum um skipsalarm, og hvar fara tey at leita?

s.127

Hvør fer til Kirkjubøar? Og hvat ætla tey har?

s.127 

Teir horvnu kirkjubøstólarnir

Kap.11

1. Var nakar alarmur á Fornminnissavninum? (s.50.51)

2. Hvat fordadi teimum at sleppa inn í hølid, har skápid vid stólunum stód? (s.51)

3. Hví umhugsa tey at bróta lógina og fara inn um politiplastbandid? (s.52)

4. Hvat finna tey innan fyri plastbondini? (s.52)  

 Kap.12

5. Hvat royna tey at gera nú, tey eru eitt sindur bangin? (s.53)

6. Hvør heldur, at stólurin man vera horvin sama kvøld? Og hví? (s.55)

Kap.13 og 14

Skriva ein samandrátt (umleid 10 reglur tilsamans bádir kapitlar)  

Spurningar til 9 og 10, Teir horvnu kirkjubøstólarnir

1. Hvar fann Magnus eykalykilin til kjallarahurdina á Fornminnissavninum?

2. Nær og hvar hittast tey aftir?

3. Hvussu komu vinfólkini yvir á Fornminnissavnid?

4. Hvat merkir tad, at Rói fødi seg ikki rættuliga álvuligan? 

 Fyrisøgn til 4.2.26

Høgnar fer saman við hinum í bólkinum yvir til hûsið við tí, ið tey skulu brúka. Høgnar hevur lagt tilfarið í ryggsekkin, tí so er tað lættari hjá honum at bera tað. Hóast ryggsekkurin er eitt sindur tungur, tekur tað ikki langa tîð hjá Høgnari og hinum at koma fram til húsið. Tey fara inn, og Høgnar tekur alt úr ryggsekkinum og setur tað á borðið. So eru tey til reiðar. Nú hava tey fingið tilfar og amboð til høldar. 

Spurningar kap.7 og 8, Teir horvnu kirkjubøstólarnir

Kap.7.

1. Hvat er horvid?

2. Hvussu sá Magnus, at ein kirkjubøstólur var vekk?

3. Hvør skuldi verda nidriundir, medan tey trý fóru uppá at kanna nærri?

4. Hví skuldu tey ikki nerta vid nakad?

Kap.8.

1. Hvønn ringdi uppsýnsmadurin til?

2. Hví var alarmurin á glasskápinum sligin frá?

3. Hvussu langa tíd hevdi tjóvurin / tjóvarnir brúkt um at stjala?

4. Hví vildu vi fólkini sníkja seg inn aftur á Fornminnissavnid?    

Mallebro

Mallebro:

1. Mallebro i leding monne fare,

Malle tom, tom, tom malletiene,

Mallebro i leding monne fare,

til orlog stod hans hu,

2. Han kommer hjem til påske,

ja, til sankt hansdag vist.

3. Sankt hansdag var forgangen,

Mallebro kom ej igjen.

4. Hans unge frue monne gange,

i højen loft at stå.

5.Hun ser den ungersvend komme,

i sort så var han klædt.

6. Hvad nyt, hvad nyt fra krigen,

hvordan går det med min mand?

7. Dine rosenkinder monne blegne,

når du det budskab får.

8. Aflæg dine skarlagens klæder

med al sin prydelse.

9. Mallebro er død i krigen,

og lagt i sorten jord.

10. Han blev til graven båren,

af fire høvedsmænd.

11. Den første bar hans glavind,

den andan bar hans skjold.

12. Den tredie bar hans harnisk,

den fjerde slet ingenting.

13. Da han til graven var båren,

gik vi alle hjem igen

14. Enhver gik med sin kvinde.

Alene gik jeg da.

Nykursvísa

https://www.youtube.com/watch?v=SKsqDGuHNfk

1. Nykurin letur sær klæði skera,

Harra mín

tí hann vildi ein riddari vera.

Um summarið, har allir fuglar syngja væl.

2. Nykurin gongur í kirkju inn,

prestar hildu messur fimm.

3. Nykurin gongur á kirkjugólv,

 prestar hildu messur tólv.

4. Elsa lítla smílir undir lín:

“Krist gevi, tann riddari hann var mín!”

5. Han trådte over skamler en og to:

“Else lille, giv mig tro!

6. Else lille, troloves mig!

otte borger giver jeg dig.”

7. Else lille rækker hånden fra sig:

“jeg giver dig tro og følger dig.”

8. Der de komme i rosenslund,

da lyster Else lille at hvile en stund.

9. “Hør du, ridder, hvad jeg spør dig:

hvor ere de borge, du lovede mig?”

10. “Eitt er í vatni, annað er í sjógv,

fært tú meg, tá hevur tú nógv.”

11. Elsa lítla lítur seg upp í fjøll:

“eg meini, tú ert eitt nykartrøll.”

12. Nykurin leyp í vatnið út; –

eftir stóð Elsa lítla við sorg og sút.

13. Nykurin leyp í vatnið kátur,

hálvur maður og hálvur bátur.

14. Skundaði hon so snarliga heim,

hon takkaði Gudi, hon fekk ikki mein.